Den gode løsning og de tre T'er
Efter flere år i konsulentbranchen har jeg udviklet nogle grundlæggende principper, som jeg altid stræber efter at efterleve. Disse principper er skabt på baggrund af erfaringer med, hvad der skaber gode resultater, og hvad der bør undgås i branchen.
Den gode løsningMindWeb handler om at finde den rigtige løsning til hver enkelt opgave – ikke om at levere standardløsninger. Jeg arbejder tæt sammen med kunden for at forstå deres behov og sikre, at opgaven ikke bare bliver løst, men løst rigtigt. Hvis jeg ser noget uhensigtsmæssigt, melder jeg hurtigt tilbage for at undgå problemer senere. Mit mål er at gøre det rigtigt første gang, så vi sparer tid, penge og unødvendige udfordringer. |
TilfredshedJeg leverer ikke bare tilfredsstillende løsninger – jeg stræber efter at levere løsninger, jeg selv kan være stolt af. Med en stærk professionel stolthed og et øje for detaljen giver jeg ofte lidt ekstra uden beregning, når muligheden byder sig. Som en kunde engang sagde: 'På den måde bliver du aldrig millionær, men alle kan lide dig.' |
TillidTillid er afgørende for ethvert succesfuldt samarbejde. Jeg sikrer altid, at mit arbejde er gennemsigtigt, og kunderne har fuldt overblik over processen. Mine regninger er udspecificerede, så det er tydeligt, hvor tiden er brugt. Hvis der opstår udfordringer, eller noget påvirker tidsestimaterne, tager jeg straks kontakt. Jeg melder også hurtigt tilbage, hvis jeg laver en fejl eller ser noget uhensigtsmæssigt i kundens ønsker. Kritik og bekymringer tager jeg altid alvorligt, så vi kan finde de bedste løsninger sammen. |
TryghedMit princip er, at når en opgave er afsluttet, skal kunden kunne fortsætte uden min hjælp. Dokumentation og undervisning i vedligehold er derfor en prioritet. Jeg er dog altid klar til at videreudvikle projekter eller sikre en smidig overdragelse til andre. Skulle opgaven kræve kompetencer uden for mit felt, trækker jeg på mit brede netværk. |